Vores Team

NIELS RIGHOLT
Centerleder og Seniorkonsulent
nr@cki.dk
Niels Righolt har en bred baggrund og erfaring fra mere end 25 år på kunst- og kulturområdet. Han har gennem årene arbejdet som informationschef, producer, kunstnerisk leder, kulturpolitisk udvikler, adm. direktør og politisk rådgiver inden for en række kulturinstitutioner og organisationer, blandt andet som administrerende og kunstnerisk leder af Dunkers Kulturhus i Helsingborg, Sverige, som chefkurator og producer for Møstings Hus & Byggeriets Hus, København og som medstifter af det interkulturelle magasin og kommunikationsbureau Cultures. Niels er i øjeblikket vice-president for Culture Action Europe i Bruxelles, formand for bestyrelsen for CommunityKulturCentrum i Malmö og medlem af bestyrelserne i bl.a. Teatergrad i København, Voksenåsen i Oslo og Audience Europe Network. Niels har en baggrund i litteratur og moderne kultur & kommunikation fra Københavns Universitet.

ANNA MARIA BLICHER SKANBORG
Projektleder
as@cki.dk
Anna Maria Blicher Skanborg har en kandidatgrad i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet med speciale i dramapædagogik, fysisk teater og workshopfacilitering, med særligt fokus på det transformative rum og det menneskelige møde heri. Hun har gennem årene udviklet og faciliteret en række workshopforløb med særligt fokus på traumebearbejdelse, tillidsopbygning og historiefortælling. Siden 2015 har hun været tilknyttet det interkulturelle teaterkompagni ACT:New Nordic Voices som hhv. instruktør, forestillingsleder, fundraiser, projektleder, underviser, produktions-koordinator og næstforperson. I perioden 2019-2023 har hun desuden været forestillingsafvikler og regissør på Det Ny Teater.
Anna er involveret i vores europæiske netværk af videnspartnere og har gennem teaterverdenen bred erfaring med projektledelse og vidensformidling.

IDA JOHANNESSEN
Projektmedarbejder og workshop facilitator
ij@cki.dk
Ida Johannessen er projektmedarbejder og workshop facilitator med stærk praksiserfaring fra både Danmark og Irland. Hun har gennemført og faciliteret workshops i Irland samt skabt og medvirket i teaterforestillinger i Europa og med irske samarbejdspartnere. Ida er cand.mag. i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet og har desuden læst MA studier i Theatre and Performative Practices ved University College Cork, Irland.
I CKI bidrager Ida med sin erfaring i at skabe inkluderende, kunstneriske rum og kreative processer, udvikling, workshopdesign og afvikling samt EU-projekter, hvor deltagere og publikum kan mødes i et levende og undersøgende fællesskab. Hun ser kunsten som et værktøj til dialog og forandring og arbejder med stor energi og nysgerrighed på at bygge bro mellem kunstnere, deltagere og internationale samarbejdspartnere.
Med en baggrund som skuespiller og dramaturgisk konsulent har hun et skarpt blik for at bringe sin sympatiske og entreprenante tilgang ind i alle projekter, hun engagerer sig i. Ida arbejder på tværs af roller inden for film, teater og performance. For Ida handler arbejdet om at finde måder at skabe mødepunkter, fællesskaber og spejlinger, der opstår i dialogen og samarbejdet på tværs af discipliner. Det er netop i disse processer, hvor noget større vokser frem, at CKI kommer ind i billedet.
ASSOCIATED PARTNERE

STEVEN HADLEY
Research Fellow, Trinity College Dublin
hadleys@tcd.ie
Steven Hadley er en prisvindende akademiker, konsulent og forsker, der arbejder internationalt i kunstforvaltning, kulturpolitik og publikumsengagement. Han er i øjeblikket forsker ved Trinity College, Dublin og gæsteforelæser ved Leuphana Universitet i Lüneburg (Tyskland). Han har tidligere haft forskningsstillinger ved universiteterne i Galway, Sheffield, Hull og Kings College, London. Steven er associeret konsulent hos både The Audience Agency og Counterculture og sidder i styregruppen for kulturforskningsnetværket og redaktionen for Arts and the Market. Han er redaktør for Policy & Reviews for Cultural Trends Journal. Steven har forelæst, undervist og leveret træning i over 30 lande og arbejder som konsulent for en bred vifte af kulturelle organisationer. Hans seneste udgivelse har fokuseret på kulturelt demokrati og publikumsudvikling. Hans bog, Audience Development and Cultural Policy, er udgivet af Palgrave Macmillan.

PETER HOLTEN
Ansvarlig for De Kreatives Kontor
ph@dekreativeskontor.dk
Peter Holten er uddannet i samfundsvidenskab, historie, filosofi og socialvidenskab, men har også en musikalsk baggrund både som musiker og som projektmager. I CKI har han sit fokus på kunstnernes vilkår og har til opgave at iværksætte initiativer, der kan støtte kunstnerne i deres arbejde. Det gør han ved at lede De Kreatives Kontor.

MICHAEL OMOKE
Projektudvikler & Kreativ Direktør ved ACT New Nordic Voices
artisticdirector@thespians.dk
Michael Omoke er en kenyansk/dansk skuespiller og manuskriptforfatter. Han grundlagde ACT/New Nordic Voices i 2015 i samarbejde med 30 kunstnere fra 21 forskellige nationaliteter. Siden deres debutproduktion i 2016 har de involveret mere end 100 kunstnere på tværs af 46 forskellige nationaliteter bosiddende i Danmark specifikt og længere væk i Finland, Island, Sverige, Norge, Kenya, Sydafrika og USA.
Michael arbejder sammen med CKI for at udvikle projekter, der kombinerer nye, interkulturelle scenekunstpraksisser med vidensudvikling.
Michael er på LinkedIn


