OM CKI /

Mission & Vision


CKI er og skal fortsat være et højt profileret, nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter med fokus på kulturelt demokrati, publikumsudvikling og interkultur.


Vores mission er:

  • At udvikle CKI som en national og international (med fokus på eksisterende partnere i Norden og EU) platform for et mangfoldigt kunst- og kulturliv gennem erfaringsudveksling og samarbejde, kurser, projekter og netværk
  • At udvikle CKI til at være den nationale videns- og udviklingsplatform for publikumsudvikling og engagement i Danmark.
  • At udvikle og styrke de interkulturelle kompetencer i kunst- og kulturlivet
  • At medvirke til at styrke det kulturelle demokrati og den kulturelle sammenhængskraft i Danmark
  • At styrke kendskab til og gensidig respekt for forskellige kulturer og kunstneriske udtryk gennem dialog og udveksling
  • At deltage i og bidrage til projekter i Norden og på Europæisk niveau, som styrker arbejdet med publikum, deltagelse og kulturel mangfoldighed.
  • At være en sparingspartner for myndigheder, fonde og andre i udviklingen af bæredygtige og tidsvarende politikker og tiltag.

VÆRDIGRUNDLAG

CKI ønsker at styrke den kulturelle deltagelse for kunstnere som for publikum. Centrets værdigrundlag hviler på UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. I konventionens artikel 4, stk. 8, står der blandt andet, at “interkulturalitet” forstås som “det forhold, at der findes og foregår et ligeværdigt samspil mellem forskellige kulturer, og at der er mulighed for at skabe fælles kulturelle udtryk gennem dialog og gensidig respekt.”

CKI vil arbejde for en styrkelse af det kreative potentiale, der ligger i en mangfoldighed af udtryk, i kulturmødet og den kunstneriske og kulturelle hybridisering, det medfører.

CEO Niels Righolt forklarer om vigtigheden i at holde fokus på, at vi skaber et interkulturelt samfund, hvad dette indebærer, hvorfor det er vigtigt, og hvordan kunsten kan hjælpe til at opnå dette.

STRATEGI

CKI vil gennem sine projekter og opgaver skabe synlighed i kulturlivet omkring det udbud af viden, som centret formidler og tilbyder, og omkring kulturel kompetenceudvikling og mangfoldighedsaspekter.

Gennem kurser, undervisningsprogrammer, netværksmøder, seminarer og konferencer og gennem formidlingstiltag såsom artikler, interviews og videoer på hjemmesiden vil CKI virke for at få sat en ny bevidsthed om kulturel mangfoldighed og publikum på dagsordenen på alle niveauer i Danmarks kulturliv, og her især med fokus på den offentligt finansierede del af kulturlivet.